RPA · Sammenligning

AI eller RPA - hvad er forskellen i praksis?

Kort fortalt: en softwarerobot klikker et sted på skærmen, fordi den er blevet vist hvor. En sprogmodel læser, hvad der står, og forstår, hvad det betyder. Det lyder som en teknisk detalje, men det afgør, hvad der kan automatiseres, og hvad det koster at holde kørende.

Skriv til mig +45 22 92 76 00

Gratis og uforpligtende besøg - derefter et konkret forslag med estimeret tidsbesparelse.

Den samme faktura, to gange

Ny leverandør sender en faktura

Robotten taster forkert

Modellen læser dokumentet

Og siger fra, når den er i tvivl

Udgangspunkt · Ukendt layout

Beløbet står nederst til højre i stedet for øverst. Alt andet er som altid. Et menneske ville ikke tænke over det.

De seks forskelle, der betyder noget i drift

Resten er tekniske detaljer. De her seks er dem, I kommer til at mærke.

Hvad den reagerer på

RPA: positioner på en skærm. Feltet skal stå samme sted hver gang. AI: indholdet. Et dokument, der er sat op på en ny måde, er stadig det samme dokument.

Hvad der sker, når noget ændrer sig

RPA: robotten går i stå eller taster forkert, ofte uden at melde fejl. AI: flowet kører videre, eller det markerer sagen som usikker og sender den til et menneske.

Hvad vedligeholdelsen koster

RPA: en løbende udgift, der vokser med antallet af robotter og systemer. AI: en driftsudgift til platform og modelkald, som ikke vokser, når en leverandør skifter skabelon.

Hvad der kan automatiseres

RPA: processer, der er helt ensartede. AI: processer, der er til at forstå. Det er en meget større gruppe, og det er hele grunden til, at regnestykket har ændret sig.

Hvordan den fejler

RPA: konsekvent og stille. Den gør det samme forkerte hver gang. AI: i tvivlstilfælde. Den kan sige, at den ikke er sikker, og det kan en robot ikke.

Hvad kunden mærker

Ingenting, i begge tilfælde. Det er værd at sige, fordi diskussionen om AI eller RPA er intern. Kunden mærker kun, om svaret kom hurtigt, og om det var rigtigt.

Hvorfor det ikke kunne gøres sådan for fem år siden

RPA blev udbredt omkring 2016 til 2019, og på det tidspunkt var der ikke noget alternativ. Skulle en computer hente et beløb ud af en faktura, måtte den have at vide, hvor på siden beløbet stod. Der fandtes OCR, men OCR læser tegn, ikke mening: den kan se, at der står "4.812,00", men ikke om det er subtotalen eller totalen.

Det, sprogmodeller ændrede, var ikke hastigheden. Det var kravet om ensartethed. En model, der har læst tilstrækkeligt mange dokumenter, ved at "i alt inkl. moms", "total DKK" og "at betale" er det samme felt. Den ved også, at et beløb i en tabelrække hører til varen ved siden af.

Dermed forsvandt den forudsætning, som hele RPA-forretningsmodellen hvilede på. Man skulle ikke længere bygge en variant pr. leverandør, og man skulle ikke bygge den om, når leverandøren lavede sit brevpapir om.

Det er også derfor, jeg mener, at investeringen i RPA ikke var forkert. Den løste det rigtige problem med de værktøjer, der fandtes. Men hvis I stadig betaler for at holde de robotter kørende, betaler I for en begrænsning, der ikke findes længere.

Hvad en lille ændring koster i de to opsætninger

Det her er det scenarie, der afgør driftsbudgettet. Ikke opbygningen, men den dag noget ændrer sig uden varsel. Tidslinjen følger den klassiske robot.

Leverandøren ændrer sin fakturaskabelon en onsdag

Fra ændring til rettet 8 dage

Ons.
Leverandøren skifter skabelon
Momsfeltet flytter to centimeter ned. Ingen har varslet det, for hvorfor skulle de. Det er stadig den samme faktura for et menneske.
Ons.
Robotten taster videre
Den henter det, der nu står i momsfeltets gamle position. Der står et varenummer. Det bliver bogført som moms, og robotten melder ikke fejl.
Tor. - man.
Fire dages bilag med forkert moms
Ingen ser det, fordi ingen kigger på det, der virker. Det er selve pointen med at automatisere.
Tir.
Bogholderen opdager afvigelsen
Momsafstemningen stemmer ikke. Nu skal fejlen findes, og bilagene skal rettes manuelt bagefter.
Ons. + 8
Robotten bygges om
Nogen skal ind i robotten og pege på det nye felt. Det tager en halv dag inklusive test, og det sker igen næste gang.

I den anden opsætning er der ingen tidslinje at vise. Modellen læser det nye layout onsdag morgen, som om intet var hændt, fordi der ikke er nogen position at ramme. Det er den forskel, der er svær at sælge på forhånd, og som er let at se efter et år.

Tre gange, hvor RPA stadig er det rigtige valg

Jeg tjener ikke penge på at sige, at den ene teknologi altid vinder. Der er tilfælde, hvor en robot, der klikker, er det eneste, der kan bruges.

Systemet er helt lukket. Intet API, ingen webhook, ingen mulighed for at sende eller modtage mail. Så er brugerfladen den eneste vej ind, og så skal der klikkes.
Processen er hundrede procent ensartet og skal køre tusindvis af gange. Er der ingen variation, tilføjer en sprogmodel kun udgift og usikkerhed. Så er et simpelt script eller en robot både billigere og mere forudsigeligt.
Der må ikke være nogen model involveret af regulatoriske grunde. Det forekommer, og det er en legitim grund. Så bygger vi det uden.

I de tilfælde siger jeg det, og hvis opgaven kræver en klassisk robot, henviser jeg gerne videre. Se ellers, hvordan en RPA-løsning ser ud hos mig, eller hvad der kan automatiseres i praksis under automatisering af manuelle processer.

Spørgsmål om AI og RPA

Spørgsmålene her er dem, Google viser som relaterede søgninger på RPA. De er værd at have et ordentligt svar på.

Hvad er forskellen på AI og RPA?

RPA er en softwarerobot, der efterligner en person ved et tastatur: den klikker på faste positioner i en brugerflade og følger en rute, den er blevet vist. Den ved ikke, hvad den ser på. AI, i form af en sprogmodel, læser indholdet og forstår, hvad det betyder, så et dokument med nyt layout ikke er et problem. Konsekvensen i praksis er, at RPA kræver ensartede processer, mens AI kun kræver, at processen er til at forstå.

Er RPA forældet?

Nej, men anvendelsesområdet er blevet meget mindre. Er systemet helt lukket uden API, er en robot, der klikker, stadig den eneste vej ind. Er processen fuldstændig ensartet og kører tusindvis af gange, er en robot både billigere og mere forudsigelig end en model. Det, der er forsvundet, er de opgaver, hvor variationen var problemet - og det var langt de fleste.

Hvad er forskellen på RPA og en API-integration?

En API-integration snakker direkte med systemet på den måde, systemet selv er bygget til. RPA går gennem brugerfladen, altså den vej et menneske ville gå. En integration er derfor hurtigere, mere stabil og billigere i drift - den kan bare ikke bruges, hvis systemet ikke har noget API. Jeg vælger altid API først og bruger kun brugerfladen, når der ikke er andet.

Kan man kombinere AI og RPA?

Ja, og det er ofte det rigtige i en overgangsperiode. En almindelig opsætning er, at en sprogmodel læser og forstår dokumentet, hvorefter den eksisterende robot skriver data ind i det lukkede system. Så beholder I den investering, der virker, og fjerner den del, der knækkede hele tiden. Det er også den billigste vej, hvis I har mange robotter.

Hvilken af dem er billigst?

Det afhænger næsten udelukkende af, hvor meget processen ændrer sig. Er den helt statisk, er en robot billigst, fordi der ikke er noget modelkald at betale for. Ændrer omgivelserne sig et par gange om året - nye leverandører, nye skabeloner, opdaterede systemer - er robotten dyrest, fordi hver ændring koster udviklingstid. Det er derfor, jeg altid regner på driften over tre år og ikke bare på, hvad det koster at bygge.

Hvad hedder det, når man kombinerer dem?

Der findes en række betegnelser: intelligent automation, intelligent process automation, hyperautomation og intelligent RPA. De dækker groft sagt det samme, og de kommer alle fra softwareproducenter, der gerne vil sælge en platform. Jeg bruger dem ikke, fordi de ikke gør noget klarere for en virksomhed, der bare vil have en opgave løst.

Kontakt

Har I robotter, der driller?

Fortæl kort, hvad de laver, og hvor ofte de går i stå. Så siger jeg, hvilke af dem der kan bygges om til noget billigere at holde kørende - og hvilke der bare skal blive stående.

+45 22 92 76 00 jj@joto.dk