AI-rådgivning, der starter i jeres arbejdsgange, ikke i en strategi

Der bliver solgt en del AI-rådgivning i Danmark lige nu, som består af en workshop, en modenhedsmodel og en anbefaling om at komme i gang. Jeg forstår godt hvorfor. Det er lettere at sælge, og det er lettere at levere, fordi ingen bagefter kan måle på, om det virkede.

Min egen forudsætning er en anden. Jeg har siddet med de systemer, en dansk mellemstor virksomhed faktisk kører på: Business Central, e-conomic, Outlook, SharePoint, et branchesystem, ingen uden for branchen har hørt om. Det er der, arbejdet ligger, og det er der, en rådgivning skal begynde.

Så et forløb hos mig starter ikke med et spørgeskema. Det starter med, at jeg sætter mig ved siden af den, der laver opgaven, og ser, hvor mange klik der går med hvad. Bagefter kan vi tale om, hvad der skal ske.

Det betyder også, at jeg af og til anbefaler at lade være. Kan jeg ikke se en tilbagebetaling inden for et år, siger jeg det. Der er lavet skuffende AI-projekter nok i Danmark, og jeg har ikke brug for at stå bag et af dem.

EU's AI-forordning har været i kraft siden august 2024 og bliver faset ind i etaper de næste par år. Det har fået en del til at tro, at de skal have et helt regelapparat på plads, før de må lade en sprogmodel læse en faktura. Det passer ikke.

Forordningen inddeler brug af AI efter risiko. Det, jeg bygger for danske små og mellemstore virksomheder, ligger næsten altid i den laveste kategori: administrativ behandling af virksomhedens egne dokumenter og opkald. Der er ingen tung dokumentationspligt på den slags.

To ting skal I dog have styr på, og de er begge til at overskue. Kunder og medarbejdere skal vide, når de taler med en AI og ikke et menneske - det siger min AI-receptionist selv i første sætning af opkaldet, som du kan høre under AI-telefonpasning på dansk. Og der skal være en databehandleraftale på plads, hvis der behandles personoplysninger på jeres vegne.

Bruger I AI til noget, der påvirker mennesker direkte, bliver billedet et andet. Automatisk udvælgelse af ansøgere, kreditvurdering og den slags falder i en højere risikoklasse med reelle krav. Det er ikke opgaver, jeg tager, og jeg siger det med det samme, hvis det er den vej, et projekt peger.

Et konsulenthus sælger med en partner og leverer med en junior. Der er ingen ond vilje i det, forretningsmodellen ser bare sådan ud. Men det betyder, at den, der forstod jeres situation, ikke er den, der bygger løsningen.

Hos mig er det den samme person hele vejen. Det gør forløbet kortere, og det gør mig ansvarlig for mine egne anbefalinger: lover jeg en tidsbesparelse i et oplæg, er det mig, der skal indfri den bagefter.

Ulempen skal også nævnes. Jeg kan ikke stille fem mand på en opgave i næste uge, og skal der laves noget helt uden for mit fagområde, siger jeg fra i stedet for at lære det på jeres regning. Er I på udkig efter en leverandør, der kan alt, er jeg den forkerte.

Der står mere under hvem der står bag joto. Ellers er den korteste vej at ringe.