Tegn 01
Samme data tastes flere steder
En ordre skrives ind i økonomisystemet, i regnearket og i mailen til lageret. Det er ikke tre opgaver - det er én opgave gjort tre gange.
Guide · Procesoptimering i praksis
Det her er den metode, jeg selv bruger, skrevet så I kan følge den uden mig. Tre af de fem trin kan I klare selv, og guiden siger tydeligt, hvilke. Til gengæld er der ingen af trinene, der virker, hvis man springer målingen over.
Gratis og uforpligtende besøg - derefter et konkret forslag med estimeret tidsbesparelse.
Metoden · Fra valg af proces til målt resultat
Trin 1 · Frekvens gange minutter
Den dyreste arbejdsgang er sjældent den, folk brokker sig mest over. Den er den, der sker mange gange.
Procesoptimering er systematisk arbejde med at gøre en arbejdsgang hurtigere, billigere eller mere pålidelig. Metoden er gammel og velafprøvet: kortlæg, hvordan arbejdet foregår, mål, hvad hvert trin koster i tid, find de trin, der ikke skaber værdi, og gør noget ved dem.
Det, der har ændret sig, er, hvad man kan gøre ved dem. Tidligere handlede effektivisering mest om at gøre menneskers arbejde hurtigere: bedre skabeloner, færre klik, en smartere rækkefølge. I dag kan en meget stor del af trinene fjernes helt, fordi software kan læse, fortolke og handle på information, der ikke står i faste felter.
Derfor giver det sjældent mening at skille de to discipliner ad. En optimering, der stopper ved anbefalingen, efterlader det svære arbejde hos jer. Og en automatisering, som bliver bygget, uden at der er målt noget først, risikerer at gøre den forkerte opgave hurtigere.
Guiden
Fem trin, med det I skal skrive ned undervejs og den fejl, der gør hvert trin værdiløst. De fire første trin tager omkring halvanden arbejdsdag tilsammen, det femte to til seks uger - derefter går det hurtigere, fordi I ved, hvad I leder efter.
Find ud af hvad I skal se på, før I bruger tid på at måle det.
Den arbejdsgang, folk brokker sig mest over, er sjældent den dyreste. Den er bare den mest irriterende, og det er ikke det samme. En opgave, der tager tyve minutter en gang om ugen og gør en medarbejder gnaven, koster sytten timer om året. En opgave, der tager to minutter og sker fire hundrede gange om måneden, koster tretten timer om måneden - næsten to arbejdsdage, hver måned.
Derfor starter man med frekvens. Gang antal gange om måneden med minutter pr. gang, og sorter listen efter resultatet. Det tager en formiddag og ændrer næsten altid rækkefølgen af, hvad man burde tage fat på først.
Vælg én proces til at begynde med. Ikke tre. En kortlægning af tre arbejdsgange på én gang bliver overfladisk på alle tre, og så bygger man på et forkert grundlag.
Skriv de her fire ting ned for hver kandidat
Her går det galt: Man vælger den proces, chefen synes er vigtigst, i stedet for den, tallene peger på. Det giver en optimering, der ser godt ud i en præsentation og ikke frigør nogen timer.
Beskriv virkeligheden, ikke proceduren der står i håndbogen.
Det her er trinnet, hvor de fleste kortlægninger går i vasken, og grunden er altid den samme: man spørger folk, hvordan de gør, i stedet for at se dem gøre det. Folk beskriver den pæne version. De husker ikke de fire klik, de tager automatisk, eller det regneark, de lige tjekker undervejs, fordi de ikke stoler på systemet.
Sæt jer ved siden af og se med, mens arbejdet bliver udført. Bed personen om at sige højt, hvad hun gør, og lad hende arbejde i sit eget tempo. Afbryd ikke for at foreslå noget - I er der for at forstå, ikke for at forbedre endnu.
Skriv hvert trin ned som en linje. Når I er færdige, har I typisk mellem femten og fyrre linjer til noget, alle troede var tre trin. Det er ikke, fordi arbejdet er dårligt organiseret. Det er, fordi ingen har set hele forløbet på én gang før.
Læg særligt mærke til ventetiden. En sag, der ligger stille i to dage, fordi den venter på en godkendelse, koster ikke arbejdstimer - men den koster gennemløbstid, og det er tit den, kunden mærker.
For hvert trin noterer I
Her går det galt: Man nøjes med at kortlægge normaltilfældet. I halvdelen af de virksomheder, jeg besøger, er undtagelserne over en tredjedel af sagerne, og de bliver håndteret af den mest erfarne medarbejder uden at være skrevet ned nogen steder. Bygger man en løsning på normaltilfældet alene, holder den ikke.
Sæt tal på, så beslutningen om at bygge ikke bliver en fornemmelse.
Nu har I en liste af trin. Sæt to tal på hvert af dem: hvor lang tid det tager, og hvor mange gange det sker om måneden. Regnestykket er ikke mere kompliceret end minutter gange frekvens divideret med tres, og så har I timer pr. måned.
Brug en intern timepris på omkring 350 kroner for almindeligt administrativt arbejde. Det er ikke lønnen, det er lønnen med feriepenge, pension og de faste omkostninger regnet med. Tallet er cirka rigtigt for de fleste danske virksomheder og godt nok til at prioritere efter.
Regn også på fejlene. Et trin, der går galt fem procent af gangene, og som koster en time at rette, kan være dyrere end det trin, der tager længst tid at udføre. Det er typisk de fejl, der bliver fundet sent, som koster - en forkert pris på en faktura, der først opdages, når kunden ringer.
Til sidst: skriv gennemløbstiden ned. Hvor lang tid går der, fra sagen kommer ind, til den er færdig? Hvis svaret er fem dage, og den samlede arbejdstid er fyrre minutter, ligger sagen stille i næsten al den tid. Det er den slags, der får kunder til at vælge en anden.
Her går det galt: Man regner kun på den tid, der bliver brugt, og glemmer den tid, der bliver ventet. En optimering, der skærer tyve procent af arbejdstiden, men ikke gør noget ved de to dage, sagen ligger og venter på en godkendelse, bliver ikke bemærket af nogen uden for huset.
Tag rækkefølgen, og vælg det rigtige værktøj til hvert trin.
Gå listen igennem og sæt en af tre mærkater på hvert trin. Fjern: trinnet skaber ingen værdi, og ingen vil mangle det. Det er den billigste forbedring, der findes, og der er næsten altid to eller tre af dem - en rapport, ingen læser, en godkendelse af beløb, der aldrig bliver afvist.
Forenkl: trinnet skal være der, men det kan gøres kortere. En skabelon, en ændret rækkefølge, en rettighed så folk ikke skal spørge om lov. Det kræver ingen udvikling og kan gøres i næste uge.
Automatisér: trinnet består i at flytte eller fortolke information mellem systemer. Det er dem, der kan forsvinde helt, og det er også dem, der kræver, at nogen bygger noget.
Tag fjern og forenkl først. Det lyder banalt, men det bliver sprunget over hele tiden, fordi automatisering er sjovere at tale om. At automatisere et trin, der burde have været fjernet, er den dyreste af alle fejl på listen - så har I betalt for at gøre noget unødvendigt hurtigere.
Rækkefølgen, jeg altid anbefaler
Her går det galt: Man beslutter at automatisere hele arbejdsgangen på én gang. Det bliver et projekt frem for en forbedring, det tager måneder, og undervejs mister alle tålmodigheden. Et trin i drift om fjorten dage er bedre end otte trin, der er halvfærdige om et halvt år.
Få forbedringen ud i virkeligheden, og efterprøv tallet fra trin 3.
En optimering, der ikke er i drift, er ikke en optimering. Det er det trin, hvor de fleste forløb med en ekstern konsulent stopper: rapporten bliver afleveret, anbefalingerne er fornuftige, og så ligger den, fordi ingen internt har tid eller kompetencer til at bygge det.
Byg det mindst mulige, der løser trinnet, og sæt det i drift på rigtige sager. Ikke i et testmiljø med pæne data - på det, der faktisk kommer ind, inklusive de mærkelige tilfælde. Det er der, man finder ud af, om kortlægningen i trin 2 var god nok.
Lad et menneske godkende i starten. Kør nyt og gammelt side om side i et par uger, hvor systemet foreslår og en medarbejder trykker ja. Så ser I fejlprocenten, før den koster noget, og medarbejderen får tillid til det i stedet for at føle sig kørt over.
Og så mål igen. Tag de samme to tal som i trin 3 og regn efter. Holdt estimatet? Hvis der blev sparet halvt så meget som forventet, skal I vide det, så næste beslutning bliver truffet på et rigtigt grundlag. Det er også det trin, der bliver sprunget over næsten hver gang.
Her går det galt: Man sætter det i drift og går videre uden at måle. Så ved ingen, om det virkede, og næste gang skal beslutningen igen tages på en fornemmelse. Det er også sådan, automatiseringer bliver stående i årevis, efter at de er holdt op med at virke, uden at nogen opdager det.
Rækkefølgen er ikke til forhandling. Springer man trin 3 over, bygger man på en fornemmelse, og springer man trin 5 over, finder man aldrig ud af, om det virkede. Det er de to trin, der oftest forsvinder, når der bliver travlt.
Det er regnestykket fra trin 3. Sæt skyderen på, hvor mange gange arbejdsgangen sker om måneden, og se, hvor meget tid der ligger i ét enkelt trin på fire minutter - og dermed hvad der er at spare, hvis trinnet kan fjernes.
Fire minutter er valgt, fordi det er det, folk plejer at svare, når man spørger, hvor lang tid et enkelt tasteri tager. Timeprisen på 350 kroner er lønnen med feriepenge, pension og faste omkostninger regnet med. Har jeres trin en anden længde, skalerer tallet lineært: otte minutter er det dobbelte. Det er et skøn til at give en fornemmelse af størrelsesordenen - ved et besøg måler vi på jeres faktiske tal, og så bliver estimatet noget I kan regne med.
Hjælp til trin 1, hvis I er i tvivl om, hvilken arbejdsgang I skal kigge på først. Genkender I tre eller flere, ligger der næsten altid et par hundrede timer om året og venter.
Tegn 01
En ordre skrives ind i økonomisystemet, i regnearket og i mailen til lageret. Det er ikke tre opgaver - det er én opgave gjort tre gange.
Tegn 02
Der findes et Excel-ark, som holder en kritisk del af forretningen sammen, og kun én person forstår det. Både en flaskehals og en risiko.
Tegn 03
En sag ligger stille i to dage, fordi den skal godkendes af nogen, der ikke har fået besked om, at den ligger der.
Tegn 04
Hver måned bruger nogen en hel dag på at hente tal fra flere systemer og sætte dem sammen til noget, ledelsen kigger på i ti minutter.
Tegn 05
Nye medarbejdere spørger om det samme som de sidste tre. Svaret står i et dokument, men ingen kan finde det.
Tegn 06
Processen er beskrevet for normaltilfældet, men halvdelen af sagerne er undtagelser, som den mest erfarne håndterer ad hoc.
Har I fulgt guiden og sat mærkatet automatisér på et trin, er spørgsmålet, hvad der så skal bygges. Der er i praksis fire svar.
Automatiseringsflows. Når trinnet består i at flytte eller fortolke information mellem systemer, kan det fjernes helt. Det gælder i langt de fleste tilfælde, og det er beskrevet i detaljer under automatisering af manuelle processer.
Interne AI-værktøjer. Når problemet er, at viden er svær at finde, bygger jeg en dansk AI-chatbot på jeres egne dokumenter. Den svarer med kildehenvisning, så man kan tjekke svaret efter, og materialet forlader ikke jeres egne rammer.
Små skræddersyede værktøjer. Nogle gange er løsningen ikke et flow, men en lille intern app, der gør præcis den ene mærkelige ting, jeres forretning kræver. Ofte billigere end at presse arbejdsgangen ind i et standardsystem, der ikke passer til den.
Telefonen. Er flaskehalsen, at ingen kan tage telefonen, mens arbejdet står på, er svaret telefonpasning med AI, der besvarer alle opkald - og booker møderne med det samme.
Kategorier
En kortlægning peger næsten altid på et af de fire spor herunder. Hver side viser flowet, hvad der kan overtages, og hvad der stadig kræver et menneske.
Det, der typisk skal afklares, før vi går i gang.
Procesoptimering er systematisk arbejde med at gøre en arbejdsgang hurtigere, billigere eller mere pålidelig. Arbejdet består af fire dele: kortlægge, hvordan noget foregår i dag, måle, hvad hvert trin koster i tid, finde de trin, der ikke skaber værdi, og så ændre eller fjerne dem. Forskellen fra klassisk lean er, at rigtig mange trin i dag kan fjernes helt med automatisering i stedet for blot at blive gjort hurtigere.
Fem trin: vælg den proces, der koster mest, ved at gange frekvens med minutter. Kortlæg den ved at se arbejdet blive udført frem for at spørge om det. Regn ud, hvad hvert trin koster i tid og fejl. Beslut for hvert trin, om det skal fjernes, forenkles eller automatiseres - i den rækkefølge. Byg det mindst mulige, sæt det i drift på rigtige sager, og mål efter, om estimatet holdt. Hele guiden med det, I skal skrive ned undervejs, står længere oppe på siden.
Proceskortlægning er at skrive ned, hvordan et arbejde faktisk foregår, trin for trin, med angivelse af, hvem der gør hvad, hvor lang tid det tager, og hvor sagen ligger stille imens. Pointen er ordet faktisk: en kortlægning, der beskriver den procedure, der står i håndbogen, er spildt arbejde. Den skal beskrive det, folk gør i praksis, og der er næsten altid forskel.
Procesmodellering er at tegne en arbejdsgang op som et diagram med start, beslutninger og slutpunkter, tit i en fast notation som BPMN. Kortlægningen indsamler virkeligheden, modelleringen sætter den i system, så man kan se, hvor der er sløjfer og ventetid. Jeg bruger det som arbejdsredskab, ikke som leverance - et diagram, ingen kan læse, hjælper ingen.
Processtyring er den løbende disciplin med at eje, måle og forbedre virksomhedens arbejdsgange, i modsætning til et enkeltstående optimeringsprojekt. Store virksomheder har en organisation til det. I en mindre virksomhed er processtyring i praksis, at én person har ansvaret for, at arbejdsgangen stadig virker, når systemerne ændrer sig - og det er værd at udpege den person, før man automatiserer noget.
En process manager ejer en eller flere arbejdsgange på tværs af afdelinger og måler, hvordan de præsterer, finder flaskehalsene og gennemfører forbedringerne. Det er en fuldtidsrolle i større virksomheder. Har I under hundrede ansatte, er der sjældent grundlag for at ansætte en, og så er det billigere at hente opgaven ind udefra, når der er brug for den.
Trin 1, 3 og 4 kan I selv, og guiden herover er skrevet, så I kan komme igennem dem uden hjælp. Det er trin 2 og trin 5, der plejer at falde til jorden: kortlægningen kræver et par øjne udefra, som ikke er vænnet til, hvordan I gør i forvejen, og trin 5 kræver, at nogen kan få det til at virke i de systemer, I har. Kommer I igennem alle fem selv, er det billigere end at hyre mig, og så har I fået det, I skulle have.
En klassisk proceskonsulent afleverer en analyse og en anbefaling. Jeg afleverer det, der løser problemet. Jeg kortlægger og måler ligesom alle andre, men i stedet for at overdrage en rapport til jeres IT-afdeling bygger jeg selv automatiseringen eller værktøjet. Det sætter samtidig en grænse for, hvad jeg kan anbefale: jeg kan ikke pege på noget, jeg ikke selv kan få til at virke.
Det første besøg og den prioriterede liste bagefter koster ingenting. Der ligger ingen skjult regning bagved. Jeg får selv noget ud af besøget, fordi jeg først kan give et fair tilbud, når jeg har set arbejdsgangen med mine egne øjne. Skal der derefter bygges noget, ligger prisen fast på forhånd. En egentlig kortlægning af tre til fem arbejdsgange ligger typisk mellem 12.000 og 20.000 kroner. De timer, jeg sidder hos jer, er kun en del af det: der går lige så meget tid på regnearbejdet bagefter, på at tale med de andre, der rører processen, og på at skrive det sammen til noget, I kan bruge, uanset om I arbejder videre med mig.
Der er næsten altid noget, der kan forbedres inden for de første par uger, for der plejer at ligge et par småting, ingen har haft tid til. De større flows, hvor tidsbesparelsen for alvor kan mærkes, ligger typisk fire til otte uger ude.
Nej. Mit udgangspunkt er altid, at optimeringen skal lægge sig oven på det, I har. At skifte økonomisystem eller CRM er et stort og dyrt projekt, og det er sjældent der, problemet sidder. Er systemet reelt en blindgyde, siger jeg det, men det er undtagelsen.
Jeg har base i Aalborg og kommer gerne fysisk ud i hele Nordjylland. For virksomheder i resten af landet, også på Fyn og Sjælland, fungerer kortlægningen fint over skærmdeling, og jeg kommer forbi, når opgavens størrelse berettiger turen.
Procesoptimering
Beskriv kort jeres virksomhed og den arbejdsgang, I har mest mistanke til. Så kommer jeg ud og kortlægger den efter metoden herover. I får den prioriterede liste, uanset om vi arbejder videre sammen bagefter.